Daniel Svensson Brand Ambassador

Daniel Svensson - en af Danmarks sejeste kræftpatienter er brand ambassadør for RadiCover

To gange har Daniel Svensson (f. 1982) været ramt af kræft og er blevet rask igen. Han havde på rekordtid overgået lægernes forventninger, og havde kæmpet sig tilbage på håndboldbanen for at bestride sin profession som professionel håndboldspiller. Siden har han stoppet håndboldkarrieren, er blevet håndboldkommentator og har lagt fokus på andre ting i livet, bl.a. som foredragsholder og som direktør i CoolUnite, CoolShops børnefond.

Samarbejdet mellem Daniel Svensson og RadiCover kom i stand i 2016 ud fra Daniels ønske om at bidrage til et øget kendskab til, hvordan man kan forebygge kræft. At beskytte sig mod de sundhedsskadelige og kræftfremkaldende stråler fra de populære trådløse apparater, var en oplagt vinkel set i lyset af Daniels egne oplevelser med kræft. Og et samarbejde med RadiCover, der udvikler og sælger anti-strålingsprodukter, var derfor oplagt.

Svensson skal skabe opmærksomhed om bivirkninger ved mobilstråling

RadiCover fortæller om samarbejdet:

”Det er ekstremt vigtigt, at der kommer mere kritisk fokus på bivirkningerne ved mobilstråling. I dag bruger vi ukritisk tablets, mobiler, babyalarmer, bærbare computere og Wi-Fi uden at tænke over de sundhedsmæssige konsekvenser. Dette gælder både voksne og børn, som kun kort tid efter deres fødsel får deres første trådløse apparat, nemlig en babyalarm. Ikke længe efter er det ofte en iPad, der bliver brugt som babysitter eller som kravletræning til de små. Og allerede fra 8-10-årsalderen er det normen, at børn får deres første mobiltelefon og tablet. Som voksen bruger vi gennem det meste af dagen 1-3 trådløse apparater samtidigt. Vi er altså omsluttet af elektromagnetisk stråling det meste af døgnet. Også når vi sover, hvor mobilen ofte ligger på natbordet, og udsender stråler hele natten."

Med Daniel Svenssons store kendskab i befolkningen via sin håndboldkarriere, og gennem hans optræden i medierne med sin personlige historie og erfaring med kræft, håber både Daniel og RadiCover at få flere til at tænke over bivirkningerne og de mulige konsekvenser, i form af øget risiko for kræft ved brug af trådløse apparater.

Vigtigere end nogen håndboldkamp

Daniel har med egne ord: ”stået to gange på kanten og kigget ud over. Stået der, hvor du ikke ved, om du skal leve eller dø.”

I januar 2016 fik 33-årige Daniel Svensson for anden gang på tre år konstateret lymfekræft og blev tvunget til at forlade den håndboldbane, han elsker, for i stedet at tjekke ind på et hospital til en kamp langt vigtigere end den vigtigste håndboldkamp.

Et halvt år senere var Svensson atter tilbage på håndboldbanen i Skjern sammen med sine holdkammerater. ”Jeg er lykkelig, og jeg synes, det er fantastisk at være en del af gamet igen”, fortalte Daniel Svensson. ”Det var et hårdt slag at blive syg igen. Jeg blev flået ud af en rigtig dejlig hverdag, og jeg skulle kæmpe med alt det en gang til. Samtidig var der en masse spørgsmål om liv og død, som lå og svævede, hvor alvorligt var det denne gang, når det var et tilbagefald”.

Daniel Svensson har fået stor ros for at være åben om sin sygdom, og har jævnligt delt billeder fra sit sygdomsforløb bl.a. på sin Instagram-profil.

Vil gøre en forskel for andre

"Der er rigtig mange gange, at vores verden er spændt op over et glansbillede, og det... altså... livet er nu engang, som det er. Med op og nedture. Og der vil altid komme en nedtur efter en optur. Sådan er det. Så jeg har ikke noget imod at dele ud af mig selv og vise, at jeg også er svag", forklarede Svensson om sin åbenhed.

Et comeback på håndboldbanen havde han hele tiden haft som mål og motivation under sit sygdomsforløb. Dette blev en realitet, selvom der stadig var et stykke til topformen. "Jeg har et ønske om at gøre en forskel udenfor banen – at fremstå som inspiration for andre til at klare turen igennem, hvis sygdommen rammer, men også at mine egne oplevelser og sygdom, kan få folk til at tænke sig om, og gøre noget præventivt for at undgå kræften – fremfor at skulle igennem kemoterapi og stråler for at blive rask", sluttede Daniel Svensson. De to kræftforløb tog dog så hårdt på kroppen, at han måtte stoppe sin professionelle håndboldkarriere i sommeren 2017.

Læs også Daniel Svenssons egne ord om samarbejdet her.